Opskriften på en original cappuccino

Cappuccino er en italiensk kaffe opskrift der stammer fra det 17 århundrede. Det var først i 1930erne kaffen blev kendt fra sine Viennese-style cafeér i Trieste. Originalt blev kaffen serveret med fløde, senere hen blev det mere populært at anvende mælkeskum som vi kender det idag.

Espresso for alvor blev udspredt da maskinerne med højere tryk kunne skabe den klassiske crema, derfor så man i 1950erne at kaffen begyndte at sprede sig til resten af Europa. Efter anden verdenskrig kom kaffen også med til USA hvor fløden blev erstattet af mælk.

Med en skaldet frisure og brun kappe, mener man at navnet kan stamme fra Capuchin munke der på sin vis minder om den hvide farve og klassiske brune ring cremaen laver.

Et bedre bud ville være oversættelsen af det italienske ord cappuccino der i ordets forstand betyder “lille hat”. På sin vis kan det i høj grad minde om toppen af cappuccinoen som vi kender den.

Kaffen er bedst kendt for at være balanceret med lige dele espresso, mælk og mælkeskum. Den findes i et væld af afskygninger, lavet med fløde, krydderier eller serveret med rørsukker/kakao pulver. Jeg vil her give dig grunddelene i en helt klassisk cappuccino uden noget ’specielt’ – min personlige favorit kaffe.

Opskriften på en “original cappuccino”

cappuccino ingredienser

Det er svært at sætte ord på hvad en original cappuccino er idag, for mig er det en meget simpel kaffe bestående af:

1/3 Espresso fra mørke bønner
1/3 Mælk (varmet – gerne letmælk)
1/3 Mælkeskum

Jeg afholder mig typisk for at putte kakao eller kaffepulver på toppen da jeg foretrækker den cremede tekstur og smag af espresso. Typisk kan pulveret danne et form for hinde der ikke tilføjer noget godt til smagsoplevelsen efter min mening – men hvis du kan lide det, er det ganske nemt at tilføje.

Start med espressoen

Skal den være perfekt, kan du læse min opskrift til at lave det perfekte espressoshot.

For tiden bruger jeg en mørk double roasted kaffebønne. Det leder til en stærkere espresso, hvilket giver en god balance med mælken der kan risikere at kvæle smagen af espresso. Bønnen er 100% Arabica den meget intens i smagen hvilket er utroligt lækkert.

Jeg bruger et stort portafilter for at producere nok espresso i et enkelt shot (60 ml). Jeg kan kun anbefale at du bruger friskkværnede bønner for at få den bedste smagsoplevelse. Inden jeg hælder espressoen i koppen, er jeg begyndt at varme den inden for at bevare smagsoplevelsen. Det kan men nemt gøre med dampen fra mælkeskummeren.

Så kommer mælken

Når espressoen er klar, kommer mælken. Vil du have en mere fyldestgørende guide til at skumme mælk (også selvom du ikke har en skummer), så læs her hvordan man skummer mælk til kaffe.

Skummet mælk skal der til Cappuccino

Jeg plejer altid at sikre mig at der intet vand er i damperen inden jeg dypper den i mælken. Selve mælken skal være så varm at du ikke kan holde om kanden længere. Husk at bank kanden blødt mod bordet for at fjerne luftbobler. Det lyder måske mærkeligt at man ville gøre det, men det sørger faktisk for at fjerne luftbobler hvilket igen gør at smagen bliver bare en anelse bedre.

Husk på at vi sigter efter 1/3 af espresso, mælk og skum, så pas på med at bruge for meget mælk, du risikere blot at lave en Café Latte istedet.

Jeg plejer at hælder mælken direkte i midten af espressoen for at få den klassiske ring af crema. Til sidst ryster jeg kanden lidt fra side til side for at få skummet ud.

Længere er den faktisk ikke. Du kan altid eksperimentere med at bruge mindre mælk, mere kaffe eller tilsvarende for at finde den helt rigtige sammensætningen. Jeg har selv fundet at det der har størst indvirkning på smagen er selve bønnen.

Espresso er normalt en ret intens og bitter drik, derfor kan man have en tilbøjelighed til at gå efter en mild espresso – og det er ikke altid en fordel når det kommer til cappuccino da der er så meget mælk i at bitterheden reduceres.

Done - rinse & repeat.

Når processen er færdig, anbefaler jeg at den gentages.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *