En Nespresso eller Espresso Maskine? Hvilken maskine skal du købe?

Duften af kaffe, findes der noget bedre? 

Uanset hvilken kaffebar man besøger mødes man af den velkendte aromatiske duft af friskkværnede kaffebønner. Efter at have indtaget flere Cappuccinoer, Café Latte og hvad det ellers måtte være er man på den.

Man er faldet i fælden, og kan ikke slippe for at indse en ting.

Man er forelsket i kaffe, og man kan bare ikke få nok.

Derfor er det nærliggende at finde frem til hvilken espressomaskine der skal erstatte den forfærdelige instant fryse kaffe eller bare den kedelige gamle filterkaffe.

Uanset motivet du har, så vil jeg her sammenligne de populære Nespresso maskiner med en rigtig espresso maskine.

 

Nespresso på godt og ondt

Lad dig ikke narre af George Clooney og de overhøflige ekspedienter hos Nespresso, kaffen er faktisk ret god og maskinerne virker bare. Jeg ved godt at konceptet grænser til det prætentiøse, men det bør ikke afholde dig for at prøve maskinen.

‘Is that the Volluto?’

Med mærkværdige og smarte navne har Nespresso et væld af kaffevarianter. Jeg er selv ikke den store fan af Nespresso-smagen, men heldigvis findes der et solidt udvalg af alternativer i form af “Nespresso kompatible kaffekapsler”.

En god kop kaffe

nespresso maskine

Ved at trykke på en enkelt knap, får du på et halvt minut serveret en ganske fornuftig kop kaffe. Det bliver ikke nemmere, men …

Som kaffe nørd syntes jeg ikke at det er en god espresso. Nespresso anvender de samme bønner på verdensplan, og det harmonerer ikke med de smagsnuancer vi foretrækker her i norden. Samtidig er Nespresso smagen svær at beskrive, men det svarer lidt til at få serveret en flad cola – der mangler bare noget smag og konsistens.

Det var måske lidt hårdt sagt, men det er ikke en verdensklasse espresso som man ellers skulle tro når nu det hele er så eksklusivt. Det er derimod en god kop, der er hurtig at lave. Det er mere end man kan sige om en rigtig espresso maskine, men mere om det senere.

Maskinen der er smertefri at bruge

Nespresso maskinerne kan betjenes af næsten alle, og det tager et øjeblik at lave en kop kaffe. Samtidig fylder de ikke meget, og de ser faktisk ganske flot ud, jeg selv har maskinen Pixie.

Der er næsten ingen rengøring efter kaffen er lavet, man kan bare læne sig tilbage og nyde kaffen. Det eneste du skal er at tømme bakken for kapsler, afkalke og rengøre maskinen i ny og næ. Derfor drikker jeg ofte Nespresso om morgenen og aftenen når jeg har brug for en hurtig, men god kop kaffe.

Billig maskine, dyr kaffe.

Maskinerne fra Nespresso har udover et godt udseende også en god pris. Typisk koster maskinerne mellem 7-1.400 kr., og det er der en meget god grund til. Nespresso tjener nemlig alle deres penge på at sælge kaffen, derfor vil de have solgt så mange maskiner som muligt.

Så snart man har maskinen er man nemlig på den. Det er så nemt at lave en kop kaffe at forbruget stiger markant. Når kapslerne er i hjemmet, bliver de drukket – derfor drikker man mere kaffe end normalt. Se eventuelt vores gennemgang af hvad det koster at bruge en Nespresso maskine.

Fordele og ulemper

Du får her den korte opsamling af fordele/ulemper som du kan bruge til at sammenligne Nespresso med en rigtig espresso maskine.

  • Den perfekte erstatning for instant kaffe
  • Ikke muligt at lave den perfekte kop pga. mængden af kaffe i en kapsel
  • Aldrig 100% frisk kaffe – bønnerne vil aldrig være friskkværnede
  • Næsten ingen rengøring
  • Billig maskine
  • Stort forbrug og relativt dyr kaffe

 

Espresso Maskinen – Når Der Rigtig Skal Hygges

dream-liveTilbage til kaffe-baren.

Husker du de velkendte dufte og den fantastiske smag en friskbrygget cappuccino kan have?.

Det var præcis hvad jeg gerne ville servere i hjemmet da jeg for tre års tid siden købte en rigtig espresso maskine, min Ascaso Dream. Jeg satte maskinen til, og glædede mig til at bruge den.

Men modsat Nespresso løb jeg hurtigt ind i et problem… Hvordan bruger man en espresso maskine?.

Jeg var tvunget til at læse bruger manualen før jeg kunne komme igang. Jeg fyldte vandt på maskinen, fik fat i nogle friskkværnede espresso bønner, tampede dem i filterholderen og var klar.

Da maskinen havde fået den rigtige temperatur, satte jeg filterholderen i og trykkede på knappen.

Maskinen larmede utroligt meget, og der begyndte langsomt at løbe espresso udover siderne på filterholderen. Jeg havde puttet for meget kaffe i filteret og tampet det for hårdt hvilket resulterede i at vandet ikke kom hurtigt nok igennem kaffen. Det kræver altså lidt øvelse før man kan lave et espresso shot.

En Maskine der laver den bedste espresso

Espressomaskinen er altså ikke en maskine hvor man “bare lige” laver en kop kaffe. Tre år senere er jeg fuldstændig med på hvordan jeg trækker det perfekte espresso shot, men det tager stadig længere tid en Nespresso maskinen.

Det betyder at jeg ikke bruger maskinen så ofte, og kun bruger den når der virkelig skal laves god kaffe – 2-3 gange om ugen. Til gengæld er kaffen langt bedre end Nespresso, og det er der en god forklaring på.

Med en rigtig espresso maskine kan du vælge de kaffebønner der passer bedst til dine smagspræferencer. Samtidig kan du kværne bønnerne inden brug hvilket er en af de vigtigste faktorer når man skal brygge den bedste kop kaffe.

Derudover kan der være langt mere kaffe i en filterholder til en espresso maskine – næsten dobbelt så meget. Og det øger kvaliteten mærkbart når man tænker på konsitensen, aromaen og smagen. Laver du en lungo bliver kaffen samtidig langt bedre, der er nemlig mere kaffe i filteret og derfor bliver den ikke så bitter som Nespresso kan blive.

En ESPRESSOMaskine tager tid

En klar årsag til at jeg ikke bruger maskinen så ofte er rengøringen. Det sviner ret meget at lave et shot espresso sammenlignet med Nespresso maskinen. Der er kaffe til overs, og samtidig har du en filterholder, et shotglas og en maskine der lige skal gøres rent.

Samtidig tager det mig typisk 5 minutter at lave en enkelt kop. Skal der skummes kaffe til en Latte eller Cappuccino tager det ekstra tid, og der bliver tilsvarende mere rengøring (det gælder selvfølgelig også for Nespresso hvis du bruger deres aeroccino).

Vil man øge levetiden og kvaliteten er man samtidig nødt til at afkalke maskinen og rense kaffefilteret ved en metode der hedder ”backflushing”. Det er altså heller ikke ligeså nemt at rengøre maskinen.

Maskinen KOSTER MERE

Nu kommer det sidste punkt – prisen. En espresso maskine som den jeg har koster typisk omkring 5.000 kr., og det er ret dyrt sammenlignignet med Nespresso. Man får selvfølgelig en bedre kop kaffe, men kaffen er ikke nødvendigvis billigere.

Når jeg trækker det perfekte espresso shot på min maskine skal jeg først køre et shot igennem for at fjerne smag fra filteret og sikre at apparatet er varmt. Det betyder at man kan smide det første shot ud i håndvasken, men det behøver man selvfølgelig ikke.

Jeg plejer detsuden at bruge mere kaffe end med Nespresso maskinen, og det gør at prisen for at bruge maskinen næsten er identisk. Derudover kommer rengøringsmidlerne du skal bruge for at vedligeholde maskinen.

Fordele og ulemper

Lad mig opsummere både fordele og ulemper for dig så du endeligt kan sammenligne de to maskiner.

  • Laver uden tvivl den bedste kop kaffe
  • Du kan selv vælge præcis de kaffebønner du ønsker
  • Du kan kværne kaffebønner inden brug
  • Lungo/long shots har en langt bedre smag
  • Kræver mere rengøring
  • Det tager længere tid at lave en kop kaffe
  • Maskinerne koster typisk omkring 5.000 kr
  • Prisen per kop er næsten identisk

Konklusion

Begge maskiner har sine styker. Hvis jeg skal dele mine tanker om maskinerne er det ret nemt. Nespresso er hverdagskaffe der smager godt, espressomaskinen laver klart den bedste kaffe men kræver lidt mere arbejde af dig.

Så ønsker du en maskine der hurtigt kan lave en god kop inden du tager på arbejde? Så er Nespresso et godt match. Har du bedre tid til at nyde din morgen, så er espressomaskinen et godt bud. Den giver samtidig flere muligheder for at vælge den rigtige kaffe der passer til din smag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *