Kaffekværne

Vil du lave en perfekt kop kaffe? Så er det absolut nødvendigt at du ejer en kaffekværn. Prøv at duft til formalet kaffe og dernæst til friskkværnet kaffe – der er en verden til forskel. Ved at kværne kaffen selv bevarer du en masse af kaffens aroma, og derved får du meget mere smag ud af din kaffe. Derudover kan du tilpasse din kaffe til formål, f.eks. skal stempelkaffe gerne være lidt groftmalet, hvor espressokaffe skal være fintmalet.

For at vælge den rigtige kaffekværn skal du overveje hvad dit behov er. Er det bare til hverdagskaffen er en billig kaffekværn måske okay. Har du derimod et ønske om at få mest ud af kaffen er der flere ting du bør overveje.

Hvor jævnt kværner kaffekværnen kaffen?.

Mange af de billige kaffekværne har det med at være meget ujævn når den kværner kaffen. Du får således ikke en ensformig kaffe, og derfor vil smagen i sidste ende variere meget. Det kan ofte betale sig lige at give det ekstra for en kaffekværn der er meget konsistent i sin kværning.

Hvad skal du bruge kaffen til?

Hvis du ikke bare har en normal dryp-kaffemaskine men måske også en stempelkande, så er det en god ide at have en kaffekværn hvor du selv kan bestemme hvor fin kaffen skal være (eventuelt med forindstillinger for at gøre det nemmere). Der er nemlig stor forskel på den kaffe du skal bruge i din normale maskine og stempelkaffen. Stempelkaffe skal gerne være lidt grov, hvorimod normal filterkaffe gerne skal være finere.

En tanke om "Kaffekværne"

  1. Pingback: Espresso Shots - Sådan laver du perfekte espresso shots!

Der er lukket for kommentarer.