Hvordan skummer man mælk til kaffe?

Varm og skummet mælk er en u-undgåelig del af Cafe Latte, Cappuccino og tilsvarende kaffedrikke. Mælken får en dejlig cremet konsistens, og skummen giver et visuelt flot udtryk. Da mælken i nogle tilfælde er så vigtig en del af kaffen, har jeg valgt at lave en guide der forklarer præcis hvordan du tilbereder mælk på en espressomaskine.

Der findes mange måder at skumme mælk på, personligt foretrækker jeg espressomaskinens mælkeskummer, det er bare lidt nemmere og sjovere. Man kan dog anvender en mælkepisker og en varm gryde og opnå et mindst ligeså godt resultat.

Sådan skummer du mælk til Café Latte og Cappuccino

Det skal du bruge:

En mælkekande i metal
En mælkeskummer der bruger damp
Letmælk eller skummetmælk hvis det skal være fedtfattigt
Evt. spiseske til at anrette skum

1. Hæld mælk op

Du skal kun fylde din mælkekande halvvejs op med mælk da den udvider sig som den bliver mere cremet og som du laver skum. Har du ikke en mælkekande bør du overveje at købe en i metal da det gør det lidt nemmere for dig selv. Alternativt kan du bruge en stor termokop der kan tåle varmen.

2. Tøm skummeren for vand

Dernæst skal du tænde for din espressomaskines mælkeskummer funktion så den forvarmer vandet, vent dog med at åbne for dyssen. Når maskinen er klar plejer jeg at lade det første vand rinde ud i en kop inden jeg bruger den så min mælk ikke bliver blandet med for meget vand vand. Det gør jeg ved at placere en tom kop under mælkeskummeren og åbne for dyssen et par sekunder.

3. Varm mælken op

Luk for dyssen igen og dyp mælkeskummerens hovede ned i mælkekanden så den næsten rører ved bunden. Tænd derefter mælkeskummeren for fuld effekt og hold hånden på siden for at mærke at mælken bliver så varm at du næsten ikke kan holde hånden på siden.

OBS: Skal du bruge mælken til en kold drik såsom iskaffe kan det være en god ide blot at skumme mælken fra starten af (trin 4) og undlade at varme mælken helt.

4. Skum mælken

For at skumme mælken bevæger du langsomt hovedet mod toppen. Ligeinden spidsen (eller lufthullet) når overfladen af mælken stopper du og holder hovedet der indtil du har fået nok skum. Det er vigtigt at du aldrig tager hovedet op fra mælken før du er helt færdig.

5. Bank bobler ud af mælken

Når du har skummet og varmet din mælk efter behov er det tid til at banke ujævne bobler ud af mælken. Et par bank med bunden mod bordet plejer at gøre tricket, lad derefter mælken hvile et halvt minuts tid så den kan trække sig sammen og få en bedre konsistens. I mellemtiden kan du springe til trin 7 og hurtigt rengøre din maskine og rydde op.

6. Rengør maskinen – det betaler sig!

Inden det er tid til at nyde kaffen er det en god ide at rengøre maskinen. Indtørret mælk kan være besværligt at fjerne fra mælkeskummeren, fjern derfor hovedet med en fugtig klud og skyld mælkeresterne af i en håndvask (pas på at du ikke brænder fingrene på den varme mælkeskummer).

Derefter tører du holderen til mælkeskummerens hovede, og tænder for dysserne så lidt damp kan løbe igennem og fjerne eventuelle mælkerester i røret.

7. Hæld mælken op

Når du er klar hælder du mælken op i dit espresso-shot eller kaffe og nyder den!.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/kaffe-blog.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

7 tanker om "Hvordan skummer man mælk til kaffe?"

  1. Pingback: Iskaffe - Nem opskrift på iskaffe

  2. Hej! :)
    håber du kan hjælpe mig.
    jeg har lige fået skaffet mig en krups espresso maskine med mælkeskummer.
    men når jeg skummer min mælk ( arla latte art ) bliver den slet ikke særlig tyk. den er stadig helt flydende og når man hælder den i kaffe bliver den bare blandet med kaffe med det samme, så man kan ikke få den samme effekt, hvor man kan lave ting i kaffen med mælken, fordi den bare er så tynd. hvad skal jeg gøre?! håber du kan hjælpe!
    mvh Mads Lind

    • Hej Mads,

      Tak for dit spørgsmål. Når du skal skumme er det vigtigt at du lade apparatet varme op først. Jeg gør det at jeg tager et tomt glas og tænder damperen, så kan det første vand løbe ud, og når der er fuld damp på slukker jeg igen.

      Herefter tager du og dypper tuden fra damperen næsten helt ned til bunden og skruer helt op. Hvis du har en metal mælkekande holder du hånden på siden og stopper når mælken næsten er for varm til at holde hånden på kanden. Kanden skal være fyldt halvt op så der er plads til skummet.

      På midten af tuden (som regel) er der et lille hul. For at lave skum skal du lade hullet være lige ved overfladen af mælken som det sidste, det laver skum og larmer en del.

      Hvis du vil lave latteart skal du ikke have skum, men mælken skal være tyk og minde om maling. Det er lidt svært at lære og man skal ramme det helt rigtige punkt. Øvelse gør mester – og jeg øver mig altså stadig :)

      Håber det hjælper – men der burde også være en god brugsanvisning der forklarer hvordan du skummer mælken på din maskine :)

  3. jeg har anskaffet mig en espresso mv. aut. maskine, Siemens q5
    den laver kanongod espresso, men jeg kan ikke få mælkeskummeren i maskinen til at virke. den varmer mælken op, men skummer ikke. mælken bliver varm, men er fortsat tynd!
    hvad er galt?
    købt mælkeskummer,ok, men hvordan laves de flotte mønstre fra cafeer og annoncer, min latte ser kedelig ud:espresso i bund og mælk øverst,men ingen mønster,jeg kan naturligvis røre rundt for fordeling, men ingen mønster

    • Hej Leif,

      Hvordan du skummer mælken kommer lidt an på maskinen, så vidt jeg kan se har din en dysse – hvis det er tilfældet kan du selv skumme mælken. Det handler om at lære teknikken som beskrevet her i artiklen. Sørg for at der er den rigtige tud på, der skal være et enkelt hul på siden af tuden. Det gør at mælken skummer :)

      håber det hjælper,

      vh. Mikkel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *